Danmark har i det forgangne århundrede haft en af de stærkeste fagbevægelser i verden. Dette blogindlæg vil undersøge, hvordan denne bevægelse begyndte og udviklede sig. Fra sin oprindelse i slutningen af 1840’erne til dens nuværende tilstand i dag har Danmarks fagbevægelse gennemgået en periode med enorm vækst og udvikling. Lad os tage et kig på, hvordan det hele er sket!
Fagforeningernes oprindelse i Danmark
De første fagforeninger blev dannet i Danmark i slutningen af 1840’erne som en reaktion på industrialiseringen. Disse organisationer søgte at beskytte arbejdernes rettigheder og forbedre deres arbejdsvilkår.
Folkestrejken i 1944 og kampene efter krigen
En særlig vigtig begivenhed var folkestrejken i 1944, som fandt sted under Anden Verdenskrig som reaktion på dårlige forhold under den nazistiske besættelse. Efter krigens afslutning fortsatte uenighederne mellem arbejdsgivere og arbejdstagere med at være en vigtig faktor i dansk politik, og der fandt efterfølgende strejker sted i de følgende årtier.
Velfærdsstaten og FTF’s fremkomst
I 1950’erne, 60’erne og 70’erne skete der mange forandringer, som i sidste ende skulle forme det moderne Danmark. I løbet af denne periode blev der bygget vuggestue og hospitaler over hele landet som led i en større indsats for at etablere det, der blev kendt som velfærdsstaten. Dette åbnede også nye muligheder for kvinder, der ønskede at arbejde uden for hjemmet; før 1952 var der kun én organisation for arbejdere – LO – men FTF (Fagligt Fælles Forbund) opstod kort efter dette tidspunkt i historien.
1880’erne og 90’erne huskes som gennembrudsperioden for disse fagforeninger, da det var her, den struktur, som vi kender i dag, blev etableret. I denne periode blev der oprettet forbund og arbejdsmarkeder, og det skete bl.a. via omfattende strejker.
De gule fagforeninger
Dagens fagbevægelse er vidt forskellig fra den, den var for mere end 100 år siden, da den startede i Danmark. Den har gennemgået flere faser af vækst og udvikling gennem tiden; fra dens oprindelse som reaktion på industrialiseringen hele vejen op til nutidens velfærdsstatssamfund. Efter hårdt arbejde i mange fik fagbevægelsen en stærk position, men de seneste år har fagbevægelsen været under pres. Flere organisationer har faldende medlems tal, og de uorganiserede fagforennger vinder frem, da de har de billigste fagforening priser.
Fundamentet under den danske model forsvinder i takt med en dalende opbakning til de traditonelle fagforeninger. Det er snart kun halvdelen af de danske lønmodtagere, som er medlem i ne oraniseret fagforening, derfor er det utrolig spændende at følge arbejdsmarkedet i Danmark de næste 10 år, for at se om der sker fundamentale ændringer.